Hvad er short selling?

Udgivet 2018-09-03 - Skrevet af Philip Sørensen

Short selling er en metode, hvor man kan tjene penge på faldende aktiekurser. Det foregår ved, at man låner aktier, som sælges med det samme. Når man er klar, så køber man aktierne igen, og leverer dem tilbage. Differencen mellem salget og købet er fortjensten.

Lad os tage et eksempel. Forestil dig, at du har kigget på Vestas Wind Systems (CPH:VWS) den 10. april 2018, og tænker at kursen vil falde yderligere indenfor den næste periode. Du køber shorts, og afventer. Den 24. april er aktiekursen faldet til et niveau, som du er tilfreds med, og du vælger at sælge. Salgsprisen på aktien var 433 kr./aktie, og købsprisen var 410 kr./aktie. Det vil sige, at du (foruden kurtage) har tjent 23 kr./aktie. Hele eksemplet kan ses herunder på billedet.

Køb af Vestas Wind Systems shorts den 10. april 2018, og salg af dem den 24. april.

I praksis vil man ikke selv stå for det praktiske, men blot købe shorts hos sin investeringsplatform.

Ved almindelig aktiekøb, så kan man maksimalt tabe det, som man har betalt for aktierne. Ved short selling er der teoretisk set ikke en grænse for, hvor meget man kan tabe. Det er derfor vigtigt, at man ved hvad man laver. Havde man, i eksemplet ovenfor med Vestas Wind Systems, ventet til den 17. maj, så havde købsprisen været 453 kr./aktie, og man havde tabt 20 kr./aktie. På den anden side, så åbner short selling op for muligheden for, at tjene penge på faldende aktiekurser.

Husk! Lav altid din egen research, før du investerer.



Kommentarer

Der er ingen kommentarer.

Tilføj kommentar