ePrivacy and GPDR Cookie Consent by Cookie Consent

Hvad er en IPO?

Udgivet 2019-06-01 - Skrevet af Philip Sørensen

En Initial Public Offering (IPO) er det vi på dansk kalder en børsnotering, hvor et privatejet selskab kommer på børsen og sælger en mængde aktier til institutionelle investorer og normalt også individuelle investorer.

Der kan være flere grunde til at komme på børsen. Børsnoteringen kan bruges til at rejse ny egenkapital, men den kan også bruges til, at ejerne kan hive deres investering ud af virksomheden. Så godt som altid medfører en børsnotering, at ejerskabet i virksomheden spredes ud på flere aktionærer end før introduktionen.

Bør du investere i en IPO?

Historisk set har IPO's været en dårlig handel. En sammenligning af alle IPO's 5 år efter de blev udsted og hele aktiemarkedet har vist, at IPO's underperformer med omkring 4% hvert år. Det ringe resultat begynder omkring 6 måneder efter udstedelsen. 6 måneder er som regel det “lock up”-perioden er sat til, altså perioden hvor insidere ikke må sælge til offentligheden. Efter denne periode vil de begynde at sælge, og det kan mærkes på prisen.

Resultatet er endda endnu værre for almindelige individuelle investorer. Du får aldrig lov til at købe en virkelig god IPO til den indledende udbudspris, da de vil blive opsnappet af store institutionelle investorer eller rige klienter hos udbyderen. Hvis din investeringsmægler kommer til dig med et IPO tilbud, så er det nok ikke helt så spændende, som det kunne lyde.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer.

Tilføj kommentar