Hvad er en aktie?

Udgivet 2018-11-08 - Skrevet af Philip Sørensen

En aktie er en ejerandel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejeren af aktien er aktionær i den pågældende virksomhed og har typisk ret til at være med til at træffe beslutninger om virksomhedens drift på dens generalforsamling, samt at modtage udbytte (også kaldet dividende) fra selskabet.

Sådan handler du med aktier

For at kunne handle aktier, skal du bruge en børsmægler, som køber og sælger aktierne for dig. Dette kan typisk gøres igennem din bank, men man kan også gøres igennem investeringsbanker såsom Nordnet og Saxo Bank, der udelukkende arbejder med investeringer. At finde den rette børsmægler, handler om at finde den rette handelsplatform med fornuftige omkostninger.

Omkostninger ved aktiehandel

Børsmægleren tager provision for handlerne, som kaldes kurtage. Kurtagen udgør oftest en vis procentdel af det handlede beløb og et minimumsbeløb, som er aktuelt for mindre handler.

Børsmægleren kan også kræve et gebyr, for at opbevare dine værdipapirer. Dette kaldes et depotgebyr, men det er ikke alle børsmæglere, som har dette gebyr.




Kommentarer

Der er ingen kommentarer.

Tilføj kommentar