ePrivacy and GPDR Cookie Consent by Cookie Consent

Gordon's dividende vækstmodel

Udgivet 2018-10-01 - Skrevet af Philip Sørensen

Denne model kaldes enten Gordon's vækstmodel (Gordon's Growth Model) eller Dividende vækstmodel (Dividend Growth Model) alt efter hvem man spørger. Kært barn har mange navne. Modellen bruges til at værdisætte et virksomhed baseret på antagelsen, at dividenden som virksomheden betaler har en konstant vækst.

Vækstmodellen kan udregnes sådan her:

D / (k - G)

Hvor D er dividende per aktie, k er mimums afkastraten, og G er vækstraten for dividenden.

Hvis vi tager udgangspunkt i Apple, så er D $2,60, da de i 2017 udbetalte $2,60 per aktie.

Vækstraten for dividenden kan udregnes ved hjælp af lineær regression. Dette har vi prøvet før i forbindelse med udregningen af WACC, hvor vi brugte følgende Python script: Lineær Regression af Dividende i Python. Ligesom med WACC kan vi tage udgangspunkt i Apple, som henover årene 2013 til 2017 havde en vækstrate på 5,15%.

Nu mangler vi blot k, som er minimums afkastraten eller Required Rate of Return (RRR). Den kan udregnes på flere forskellige måder, f.eks. med WACC. Den kan dog også udregnes med Gordon's vækstmodel, hvor formularen bliver rykket lidt rundt:

k = (D / S) + G

Hvor alle værdierne er samme som før, og den nye værdi (S) er den nuværende aktiepris. F.eks. er prisen for en Apple aktie i skrivende stund $223,84. Udregningen er derfor:

($2,6 / $223,84) + 5,15% = 6,31%

Regnestykket kan nu udregnes: $2,6 / (6,31% - 5,15%) = $260

Da den nuværende aktiepris er under $260 betyder det, at aktien er billigt prissat og man bør købe. Havde det været omvendt, så ville aktien have været for dyr.

Ulemper ved Gordon's vækstmodel

Den primære begrænsing ved modellen er antagelsen af den konstante vækst. I virkeligheden er det sjældent, at en virksomhed kan fastholde en konstant vækst pga. uforudsete udfordringer eller succes. Derfor er modellen begrænset til virksomheder med stabil vækstrate.

Derudover er der også lidt udfordring med forholdet mellem vækstraten og afkastraten. Hvis afkastraten er mindre end vækstraten, så er resultatet negativt, hvilket gør analysen ligegyldig. Er vækstraten og afkastraten nærmest identisk, så kan resultatet nærme sig det uendelige, og analysen er igen værdiløs.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer.

Tilføj kommentar